Læs seneste nyt om Hubsan X4 PRO her

Den meget omtalte storebror til Hubsan X4 H107-serien, nemlig Hubsan H109S PRO, er blevet lanceret på Hobby Expo i Beijing i begyndelsen af maj 2014.

Hubsan PRO med nye fede funktioner

I forhold til Hubsan’s første quadcoptere, kommer den nye model med mange nye og super interessante funktioner, som gør den brugelig til mere end “bare” en flyvetur. Faktisk vil det være forkert at sammenligne Hubsan H109S med de tidligere Hubsan modeller, da fysisk størrelse, flyveegenskaber og anvendelsesmuligheder er meget forskellige fra H107 modellerne.

GoPro ready og forberedt for FPV

Alt tyder på at den nye model ikke kommer med integreret kamera men i stedet vil være forberedt for et actioncam som f.eks. GoPro eller AEE magicam. Kameraet kan installeres under Hubsan PRO med et standard Gimbal som f.eks. Feiyu G3.

Hubsan vil formentlig også komme med deres egen kameraophæng i en simpel udgave, som begge kan ses på denne video.

Vælger man at installere kamera eksempelvis et AEE magicam under sin Hubsan H109S PRO, kan billedet streames direkte til den medfølgende fjernstyring. Streamingen foregår via en 5,8 Ghz forbindelse og billedet sendes stort set uden forsinkelse, hvilket gør quad’en super velegnet til FPV (First Person View). LCD skærmen i senderen er en klar fordel i forhold til f.eks. DJI phantom hvor man er nødsaget til at anvende en ekstern skærm hvis man ønsker at få vist hvad kameraet filmer. På Hubsan PRO senderen er det hele integreret.

Hubsan PRO sender

Hubsan sender med integreret LCD skærm

FPV gør det teknisk muligt at flyve med Hubsan PRO unden at have øjenkontakt med den. Manøvreringen foregår altså udelukkende udfra billedet som sendes fra quadcopteren til skærmen på senderen.
Under optimale forhold er rækkevidden på billed-streamingen helt op til 2000 meter!

Ønsker man en bedre FPV oplevelse er senderen forberedt for tilslutning af Fatshark briller.

Indbygget GPS og barometer

Hubsan PRO kommer med indbygget GPS og barometer, hvilket gør det muligt at anvende funktioner som RTH, Headless flying mode, samt at fastlåse quad’en i bestemt position og højde.

RTH (Return To Home) er først og fremmest en god sikkerhedsmæssig funktion, som hjælper Hubsan PRO med at finde hjem i tilfælde af forbindelsen imellem sender og modtager mistes. Funktionen anvender den indbyggede GPS og sikre på den måde at quad’en med stor nøjagtighed kan finde retur til udgangspositionen og lande, uden at have kontakt med senderen. Funktionen kan også anvendes hvis pilotten har mistet orienteringen, og derfor gerne vil have dronen tilbage til udgangspositionen.

“Headless Flying Mode” er en fantastisk funktionen for begyndere men er også anvendelig hvis Hubsan PRO skal anvendes til film-optagelse. Med “Headless Flying Mode” aktiveret, er betjeningen af quad’en ikke påvirket af dens orientering. Det vil sige at med denne funktion er der ingen frem og tilbage på quad’en. Skubber man højre stick på senderen fremad vil Hubsan PRO altid flyve væk fra udgangspositionen. Ligeledes vil en bevægelse til højre, venstre eller tilbage altid være i forhold til udgangspunktet og altså ikke i forhold til dronens orientering. Det betyder at en ikke øvet pilot, ikke behøver tænke på om quad’en roterer om egen akse. Hubsan PRO vil altid reagere i samme retning som den sticken påvirkes i.
Funktionen gør det også nemmere at panorere mens man filmer. Quad’en (og dermed også kameraet) kan drejes i den ønskede retningen uden man behøver at tage højde for det når man manøvrerer.

Aerodynamisk design og kraftfuldt batteri

Hubsan PRO er fremstillet i stærkt PC plast, og måler 260 mm i mellem motorene i det aerodynamiske og stilfulde design. Hubsan PRO kommer i 4 forskellige lækre farver: sølv, grøn, sort og blå.

Hubsan PRO i 4 farver

Hubsan PRO i lækre farver

Efter sigende kommer Hubsan PRO med et 11,1 volt 7000 mAh LiPo batteri, som i følge Hubsan selv giver en flyvetid på op imod 30-40 minutter…

Men Hubsan, hvornår kommer den???

De første meldinger fra Hubsan gik på at denne utrolig spændende quadcopter ville komme på markedet i foråret 2014. Dette kom desværre ikke til at ske.
I følge de seneste informationer fra Hubsan kan vi forvente Hubsan PRO på hylderne i løbet af sommeren og forsinkelsen skulle angiveligt skyldes at der arbejdes med nye spændende funktioner til Hubsan PRO

Desværre vil Hubsan ikke melde en nøjagtig dato for frigivelsen ud, ligeledes er prisen endnu ikke offentliggjort.
Hos Hubsan.dk følger vi naturligvis udviklingen og sørger vore læsere for alle nyheder om den nye spændende quadcopter fra Hubsan…

Hubsan.dk tager forbehold for de ændringer der måtte komme i ovennævnte specifikationer.

7 kommentarer til Hubsan PRO lanceret på Hobby Expo Beijing
  1. Noget nyt om release-dato?

    • Hej Nick,

      Tak for din henvendelse.

      Det seneste vi har hørt er 4. kvartal 2014, men det er stadig kun rygter.
      Noget kunne også tyde på at den vil blive solgt i et andet navn end Hubsan. Men det er igen kun rygter.
      Så snart vi hører noget konkret, vil vi offentliggøre det her på siden.

  2. Hvad bliver prisen?

    • Der er desværre intet nyt om prisen endnu. Så snart vi ved mere om pris og leveringstid, bliver det lagt på Hubsan.dk, samt annonceret i et nyhedsbrev.

  3. Noget nyt om Hubsan Pro 109. Hvornår kommer den og hvad bliver prisen.

    • Søren Petersen 31. januar 2015 kl 10:00 Svar

      Hubsan PRO er netop blevet fremvist på messe igen. Denne gang i Las Vegas. Det lyder til den kommer på den amerikanske marked sidst i marts, og at den kommer til at koste 1.500 – 2.000 dollars inkl. gimbal og kamera.
      I USA vil den formentlig blive solgt i Hobbico’s navn.

      Det vides endnu ikke hvornår den kommer til Danmark eller hvad den kommer til at koste herhjemme. Vi forventer dog at se den på det danske marked i løbet af foråret.

      Du kan iøvrigt læse sidste nyt om Hubsan PRO her


[top]

Opret kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *